Sejlende Cat gravemaskine hos Sloths Naturpleje

0
2366

Cat 307 gravemaskine med tilnavnet SUMPFRØEN hos Sloths Naturpleje

Hos Sloths Naturpleje er naturen i centrum. Arbejdsopgaverne spænder vidt. Lige fra vedligeholdelse af vandløb med hånd, båd og mejekurv til vandløbsrestaurering, etablerering af vådområder, sandoprensning i vandløb, fjernelse af uønsket aflejret sediment i havnebassiner, etablerering af minivådområder for landbruget og kloakarbejde.

Hermed skulle man mene, at firmaet var godt dækket ind. Men det stopper ikke her.

– Vi har netop indkøbt en Cat 307 med flydeundervogn, fordi vi forudser flere og flere opgaver indenfor opresning af fx søer, siger Ole Petersen fra Sloths Naturpleje.

Maskinen, som bliver kaldt for ”Sumpfrøen”, kom i aktion til glæde for omkring 800 gæster, der lagde vejen forbi Industrivejens Maskiners Åbent Hus arrangement, som blev afholdt i samarbejde med Pon Equipment.

Lars Hansen, som er kaptajn på sumpfrøen, behersker maskinen 100%. Også selvom der nu er vand under fødderne i stedet for fast og stabil grund.

– Jeg har prøvet mig frem og gjort mig mine egne erfaringer. Du skal tage dig god tid og have rolige bevægelser. Den skal køres på en speciel måde. Det er ikke på samme måde som at køre en helt almindelig gravemaskine, siger Lars Hansen.

Cat 307 gravemaskine - kaldet Sumpfrøen
Cat 307 gravemaskine – kaldet Sumpfrøen

Indtast en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here