Takket være VisionLink fik Lauge Bonde sin stjålne maskine tilbage

0
311

Takket være VisionLink fik Lauge Bonde sin stjålne maskine tilbage

Anlægsgartnerfirmaet Lauge Bonde Aps fik fornylig stjålet en Cat 301.7 gravemaskine. Takket være VisionLink fra Caterpillar kunne Pon Equipment fortælle ham maskinens nøjagtige placering på en adresse i Polen lidt nord for Poznan.

Gravemaskine på vej til Polen
Kort før jul måtte Lauge Bonde konstatere, at en af hans gravemaskiner var forsvundet. Den var blevet stjålet og i løbet af natten transporteret til en adresse i Polen.

– Men det vidste jeg jo ikke på daværende tidspunkt. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvor den var. Jeg meldte den stjålet til politiet. Samtidigt kontaktede jeg så også Pon Equipment. Her kunne de med VisionLink maskinovervågning se, at maskinen befandt sig på en adresse i Polen, fortæller Lauge Bonde.

Maskinen blev beslaglagt
Mange – inkl. Lauge Bonde selv – mente, at chancen for at få maskinen tilbage nok ikke var særligt stor, men 3-4 dage efter blev Lauge Bonde kontaktet af det danske politi.

– De kunne fortælle mig, at de i samarbejde med Pon Equipment havde givet oplysninger om maskinens placering videre til det polske politi. Derefter var det en form sag for politiet i Polen at beslaglægge maskinen, siger Lauge Bonde.

Tilbage i Danmark
Maskinen var nu i politiets varetægt. Lauge Bonde kunne herefter køre til Polen for at hente maskinen tilbage til Danmark.

– Politiet i Danmark gav mig en adresse, hvor jeg kunne afhente maskinen i Polen. Her stod den bag lås og slå, og så var det jo bare at dokumentere, hvem jeg var, og at maskinen var min, og så tage den med tilbage til Danmark, siger en tilfreds Lauge Bonde.

Gravemaskinen er nu tilbage hos Lauge Bonde i Skjern blot cirka 7 dage efter, at den forsvandt.

Indtast en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here